Afkalkning af vaskemaskine

En vaskemaskine der er tilkalket bruger ekstra energi, hvorfor det er en god ide, at du husker at afkalke din vaskemaskine af og til. Der findes forskellige afkalkningsmidler på markedet, men de tjener trods alt det samme formål. Du kan med fordel anvende trinatriumfosfat, som bl.a. kan købes hos en materialist. Dog skal du være opmærksom på, at trinatriumfosfatet ikke må bruges, hvis din vaskemaskines kar er lavet af aluminium eller emalje, ligeledes kan det køre kromstål mat. Hvis du er tvivl om, hvorvidt du må bruge trinatriumfosfat i din vaskemaskine, er det en god ide at konsultere brugsvejledningen på vaskemaskinen.

 

Når du ønsker at afkalke din vaskemaskine, skal du blot gøre følgende:

  • Hæld trinatriumfosfatet i sæbeskålen på vaskemaskinen. Doseringen er ca. 100 gram pr. 5 liter vand.
  • Kør en vask på 90 °C uden vasketøj.


Trinatriumfosfaten vil løsne og afkalke vaskemaskinens varmelegeme og vaskekar. Når du har afkalket vaskemaskinen, bør du efterfølgende tømme filteret.